Træk din regning fra i skat

Det er nemt at trække tømrerarbejde fra i skat
Du kan trække håndværkerarbejde og serviceydelser i din helårsbolig eller fritidsbolig fra i skat. Det kaldes for håndværkerfradrag eller servicefradrag, mens det mere formelle navn er BoligJobordning. Dog er der sket ændringer for 2016 og 2017, således den nye ordning er blevet mere grøn, men der er stadig en kontant besparelse af hente på din håndværkerregning.
 
Den nye BoligJobordning for 2016 og 2017
Den nye BoligJobordning giver fradrag på op til 6.000 kroner per person for serviceydelser i hjemmet som rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde. Og BoligJobordningen giver endvidere fradrag på op til 12.000 kroner per person for håndværksydelser med et grønt sigte, hvilket vil sige energibesparelser.
 
Det betyder, at hver person kan få et samlet fradrag på i alt 18.000 kroner, hvis begge fradragskategorier udnyttes fuldt ud. Det er med andre ord 36.000 kroner for ægtepar og samlevende par. Dog gælder fradraget kun arbejdsløn, og arbejdet skal være opført på Skats liste over godkendte ydelser for service og energibesparelser.
Inden for tømrer-arbejde kan du blandt andet opnå fradrag for følgende:
 
  • Isolering af tag
  • Forsatsvinduer
  • Nye ruder og vinduer
  • Isolering af ydervægge
  • Solafskærmning af vinduer og glasdøre
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer
  • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre med videre
  • Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
  • Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
 
Du kan se den fulde liste over godkendte håndværkerydelser her og serviceydelser her.
 
Det er nemt at registrere dit håndværkerfradrag
Dit håndværkerfradrag i BoligJobordningen fungerer ved, at hver voksen person i husstanden kan få fradrag på henholdsvis håndværkerydelser og serviceydelser. Men I skal selv indtaste jeres egen andel, eftersom beløbet ikke automatisk overføres mellem ægtefæller.
 
Bemærk, at I skal have betalt regningen elektronisk, enten til håndværkeren eller til den i husstanden, som har betalt regningen. Derpå skal beløbet skrives på selvangivelsen sammen med nogle få oplysninger. Desuden skal I have en faktura (eller en skriftlig erklæring, hvis arbejdet er udført af en privatperson).

Klik her for at læse mere om håndværkerfradraget på Skat. Du kan også kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Du er altid meget velkommen til at skrive en mail til os, eller ringe.

 

Firma:

Casadana A/S

Adresse:

Kornmarksvej 26

Post nr. & by:

2605 - Brøndby

Telefon nr.:

70 70 71 32

E-mail:

info@casadana.dk

Vi søger løbende faglærte tømrer til vores tømrerafdeling.

Kontakt vores tømrermester Jimmi Møller Nielsen på tlf. 7070 7134 for mere information.
Til forside
 
Sideoversigt
Udskriv siden
Casadana A/S   //  Kornmarksvej 26, 2605 Brøndby    //   Telefon: 43 96 73 73 //   E-mail: info@casadana.dk